Fælledby får byggetilladelse til de næste 103 lejligheder

Vandrehjemmet genanvendes

  • Ansvarligt byggeri

De første beboere i Fælledby kan se frem til hyggelige opholdsarealer i stueetagen med både café, restaurant og plads til at mødes med naboerne, når den nye boligkarré med 103 lejligheder står færdig i 2025.

Ligesom i resten af Fælledby er byggeriet tegnet som en åben karré, hvor den indre del danner facade ind mod nabolagets centrale torv. Her vil stueetagen understøtte det spirende byliv på torvet og samtidig skabe rammen for beboeraktiviteter og foreningsliv inde i huset.

”Vi ved, at fælles mødesteder og et spirende butiksliv er vigtigt for beboere, der de flytter til et nyt byområde. Derfor er vi gået efter at anlægge Fælledbys første, fælles nabolagshus så tidligt som muligt, hvor vi skaber rammerne for både naboskab og cafémiljø fra starten,” siger adm. direktør Erling Thygesen.

Boliger fra 2-7 værelser

Boligtilbuddet inkluderer lejligheder til både familier, singler og par med arealstørrelser på mellem 62 og 188 kvadratmeter og boligtyper fra to til syv værelser. En del af byggeriet bliver desuden opført som et slags ejerbofællesskab, hvor tre lejligheder på hver etage deler en stor, fælles altan og omkring et fælles ankomstområde.

”Vi har fra starten ønsket at designe et bofællesskab i en del af bygningen, som er møntet på, at en gruppe beboere kan deles om et større fællesareal og samtidig trække sig tilbage i private omgivelser i hver deres lejlighed,” forklarer Søren Rasmussen, indehaver af ONV Arkitekter, som har tegnet byggeriet.

Netop denne type bofællesskab er unikt og udspringer af det såkaldte Boliglaboratorium, etableret af Statens Kunstfond og Realdania, som siden 2019 har samlet en række brancheaktører om at udvikle boligkoncepter, som svarer på fremtidens udfordringer.

”Vi ved fra forskningen og egne analyser, at starten på det gode naboskab primært sker omkring ankomsten til vores boliger. Ved at placere beboernes fællesarealer her, fremfor et aflukket rum et andet sted i bygningen, øger vi frekvensen af uformelle møder og samtaler mellem naboerne,” uddyber Søren Rasmussen.

Dansk-producerede træmoduler
Ligesom resten af Fælledby opføres byggeriet af træ i alle bærende konstruktioner og med en varieret facade af stål, skiffer og træ. Byggeriet skal opføres af totalentreprenøren Scandi Byg, som bygger i træmoduler, der produceres på egen fabrik i Løgstør.

Dette byggeprincip gør, at transporten af elementer til byggepladsen minimeres, og at træmodulerne kan indrettes med fx køkken- og toiletinventar fra fabrikken. Derved simplificeres selve opførelsen på byggepladsen, hvor man groft sagt blot skal samle modulerne til det færdig råhus og montere facader og tag.

Byggeriet forventes at være klar til indflytning i midten af 2025.

Fakta om byggeriet

·      Bygherre er Fælledby P/S

·      Arkitekt er ONV Arkitekter

·      Landskabsarkitekt er 1:1 Landskab

·      Totalentreprenør er Scandi Byg

·      Byggeriet forventes færdigt ultimo 2025

Fakta om Fælledby

·      Den færdige bydel skal huse 2000 boliger, to børneinstitutioner, en skole, et plejecenter og lokale butikker

·      25% af boligerne bliver almene og med de almene boligorganisationer som bygherre

·      Fælledby vil udgøre i alt 219.000 kvadratmeter etageareal.

·      Omkring en tredjedel af området bliver genetableret som naturarealer med særligt fokus på vild, bynær natur

·      I Fælledby prioriteres naboskab og foreningsliv i samspil med naturen, og der opføres nabolagshuse og fælleshuse flere steder i bydelen

·      Bygherre er projektselskabet Fælledby P/S, som ejes ligeligt af PensionDanmark og By & Havn

Seneste nyheder

Vores energifællesskab modtager maksimal støtte fra Energistyrelsen

Fælledby Energifællesskab har netop modtaget det maksimale tilskud på 750.000 kr. fra Energistyrelsens pulje til lokale energifællesskaber. Støtten skal bidrage til realiseringen af et banebrydende energiprojekt på ...
Læs mere

Konkursramt entreprenør kan forsinke tidsplanen

 Bygherre er i gang med at finde løsningen på at genoptage byggeriet af to ejendomme, efter at totalentreprenøren Scandi Byg A/S har begæret konkurs. Vi ...
Læs mere

Modtager 2 mio. kr. til grøn mobilitet

Vejdirektoratet har tildelt to millioner kroner til innovativ el-delebilsordning i det nye byområde Fælledby, som en del af Transportministeriets strategi for bæredygtig transport. Projektet skal ...
Læs mere

Rejsegilde på de første 71 boliger

I går blev kransen hejst til vejrs, da vi holdte rejsegilde på Fælledbys første boligkarré. Det fejrede vi med en fest for håndværkerne, der hver ...
Læs mere

300 besøgende til første åbent hus

Der var stor interesse blandt boligkøbere, da Fælledby åbnede dørene til bydelens første åbent hus-arrangement sidste søndag. Over halvdelen af de første 35 udbudte ejerboliger ...
Læs mere

Salg af de første ejerboliger er begyndt

Hjemmekontor med kig til trætoppene, kvalitetskøkken i moderne design og lyse trægulve, der føles lune mod fødderne? Det er nogen af de kvaliteter, som fremtidens ...
Læs mere

Vil du skrives op til en lejlighed i Fælledby?

Brug formularen herunder for at skrive dig på interesselisten.

Du hører fra os vedr. salg og udlejning af boliger, og vi informerer dig om udviklingen af bydelen generelt.

Interesse for opskrivning

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger, og afhængigt af din henvendelse, kan vi dele dine personoplysninger med vores samarbejdspartnere. Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du kan læse her: Privatlivspolitik for Fælledby.

Salget og udlejningen af Fælledbyes nye boliger er startet

C4 - EJERBOLIGER

63-190 m²
2-7 værelser

C6 - LEJEBOLIGER

63-190 m²
2-7 værelser

Kom til Åbent Hus

Hver søndag

Lejeboliger - kl. 13-14

ejerboliger - kl. 14-15

Fælledbys mægler byder indenfor til åbent hus i bydelens showroom. Her kan du studere plantegninger og få en snak med mægleren i hyggelige omgivelser.

Det sker i Fælledlab på adressen Vejlands Allé 200, København S. Følg skiltene på området.

Mød alle os i Fælledby