Fremgang i færdiggørelsen af de første boliger

Selvom vinteren bød på udfordringer med entreprenørens konkurs, er der nu tydelig fremgang på byggepladsen i Fælledby.

Over 60 håndværkere og projekterende arbejder hver dag målrettet på at færdiggøre de første to ejendomme, C4 og C6, som bliver hjem for de første beboere i den kommende bydel.

I begge ejendomme er der nu synlige resultater, og arbejdet bevæger sig støt frem mod indflytningsklare boliger.

Imponerede over kvaliteten
Bygherregruppen i Fælledby har selv overtaget styringen af fagentrepriserne, og kvaliteten i byggeriet fastholdes takket være tæt koordinering og en stærk faglig indsats fra alle involverede parter. Materialer, løsninger og finish lever op til de ambitioner, der er lagt fra starten.

Vi er imponerede over det håndværk, der udføres hver dag. Det vidner om en fælles ambition om at gøre Fælledby til noget særligt, som også findes ude hos de håndværkere, som arbejder på højtryk for at færdiggøre ejendommene.

C6 – klar til sidste detaljer
I ejendom C6 er der nu fuld gang i afsluttende finish:

  • Køkkener, gulve og overflader er 75 % færdige

  • Malerarbejde afsluttes i alle boliger

  • Trappeopgange får gulvbelægning

  • Alle altaner er monteret

  • Tagdækningen er stort set færdig

  • Montering af de sidste solceller forberedes

  • Klargøring til grøn beplantning omkring byggeriet er i gang

C4 – godt på vej
Også i naboejendommen C4 skrider arbejdet planmæssigt frem:

  • Indvendige arbejder er cirka 50 % afsluttet

  • Installationsarbejder og elevatorer monteres

  • Malerarbejde forløber efter plan

  • Altanmontagen forberedes

  • Facader får nu skærmtegl, træ og alu

  • Taget er tæt, og solceller følger snarest

  • Terræn er klargjort til beplantning

Grønne rammer omkring boligerne
Samtidig med det indvendige arbejde bliver det omkringliggende terræn også forberedt.

De grønne zoner, som skal skabe forbindelse mellem bygninger og landskab, er ved at tage form, og alt fra plantebede til trappetårne (“naturtårne”) bliver integreret som del af et sammenhængende, bæredygtigt helhedsindtryk.

Fælledby er i bevægelse – og med C4 og C6 nærmer vi os de første kapitler i den kommende bydels liv. Følg med her på siden, hvor vi løbende opdaterer om byggeriet og de næste milepæle.

Seneste nyheder

Udvalgt til Realdanias satsning på biobaseret byggeri

Fælledby er blandt de otte projekter, der er udvalgt til Realdanias nye satsning “Veje til biobaseret byggeri”. Initiativet skal demonstrere og skalere brugen af biobaserede ...
Læs mere

Fælledby Energifællesskab vinder årets ESG-pris

Prisen blev uddelt af EjendomDanmark og EjendomWatch ved konferencen Ejendom2025 og gives til initiativer, der forener miljømæssige, sociale og organisatoriske hensyn på nye måder i ...
Læs mere

Verdens første dyrkede flise lægges i Fælledby

Et dansk startup har udviklet verdens første flise dyrket af svamperødder – og Fælledby bliver det første sted, den bliver taget i brug. Produktet hedder ...
Læs mere

Vi er nomineret til ESG-prisen – stem her!

Fælledby Energifællesskab er blandt de nominerede til EjendomDanmark og EjendomsWatchs ESG-pris 2025.  Prisen gives til projekter, der viser nye veje for ansvarlig ejendomsudvikling – hvor ...
Læs mere

200 kommende beboere til infomøde

Vi afholdt d. 18. september vores tredje beboerarrangement i Fælledby – denne gang med over 200 kommende beboere. Det var en dag fyldt med engagement, ...
Læs mere

Fremgang i færdiggørelsen af de første boliger

Selvom vinteren bød på udfordringer med entreprenørens konkurs, er der nu tydelig fremgang på byggepladsen i Fælledby. Over 60 håndværkere og projekterende arbejder hver dag ...
Læs mere

Vil du skrives op til en lejlighed i Fælledby?

Brug formularen herunder for at skrive dig på interesselisten.

Du hører fra os vedr. salg og udlejning af boliger, og vi informerer dig om udviklingen af bydelen generelt.

Interesse for opskrivning

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger, og afhængigt af din henvendelse, kan vi dele dine personoplysninger med vores samarbejdspartnere. Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du kan læse her: Privatlivspolitik for Fælledby.

Salget og udlejningen af Fælledbyes nye boliger er startet

C4 - EJERBOLIGER

63-190 m²
2-7 værelser

C6 - LEJEBOLIGER

63-190 m²
2-7 værelser

Kom til Åbent Hus

Hver søndag

Lejeboliger - kl. 13-14

ejerboliger - kl. 14-15

Fælledbys mægler byder indenfor til åbent hus i bydelens showroom. Her kan du studere plantegninger og få en snak med mægleren i hyggelige omgivelser.

Det sker i Fælledlab på adressen Vejlands Allé 200, København S. Følg skiltene på området.

Mød alle os i Fælledby