Naturlaug og frivillighed
- Biodiversitet
Engageret i naturen
Hos Fælledlab arbejder vi på, hvordan vi engagerer interesserede borgere og potentielle beboere i at skabe grobund for naboskaber omkring naturen. Det kan fx handle om kortlægning af områdets arter eller frøindsamling.
Her på siden kan du læse om et par konkrete tiltag.
Naturaktiviteter omkring det midlertidige kvartershus
På udearealet omkring Fælledlab ønsker vi at realisere Fælledbys naturprojekt i midlertidig form. Det kan være, at man opformerer en mindre del af de planter, som skal anvendes i bydelen, sådan at man kan opleve og forstå, hvordan naturprojektet tager afsæt i lokale arter. Her er børn en oplagt målgruppe at inddrage.
I forbindelse med en evt. café i det midlertidige kvartershus kan man også udvikle høstarrangementer, markeder, legeaktiviteter i naturen, leslåning eller andet, der formidler det natursyn og de naturfællesskaber, der bliver kendetegnende for Fælledby.
Læs mere om den urbane landsby på Amager Fælled
Naturlaug og frivillighed
#5 Livet
Aktiviteterne kan anvendes til at få tidlige erfaringer med interessen og opbakningen for frivillig naturpleje. Kommende beboere kan via en evt. first mover-ordning være engageret i udvikling og gennemførelse af aktiviteterne.
Fordi naturværdien på grunden var meget lav, inden vi gik i gang, er der mulighed for, at vi sammen med vores nye beboere og det kommende naturlaug, som vi etablerer, kan berige dette specifikke område af Amager Fælled.
Læs mere om naturberigelse i Fælledby
Erling Thygesen, CEO for Fælledby P/S.
Mester IBBIs bibo
Ib, 71 år, enkemand på pension, bor i bofællesskab i Fælledby: Læs om alle os i Fælledby
Ib bor i et af Fælledbys bofællesskaber. Da hustruen Grete pludselig gik bort, sad Ib alene i deres villa i Hvidovre. Både villaen og Ib forfaldt langsomt, men sikkert.
En dag kom Ibs datter forbi med en brochure om Fælledby, og særligt bofællesskabet fangede Ibs opmærksomhed. At flytte ind i bofællesskabet i Fælledby er det bedste, der er sket for Ib længe.
Nu er han både Mester IBBI, som ungerne elsker at kalde ham, og har fået nye venner og en masse bekendte i Fælledby.
”Velkommen til Fælledby. Jeg hedder Ib, og har taget ansvaret for Fælledby BiBo. Vi har i alt 15 bistader, og får løbende flere. Bierne har brug for pollen og nektar.
Som beboer i Fælledby kan vi alle hjælpe dem. Plant forskellige vilde blomster på din altan eller i din have, og vælg planter, der blomstrer fra forår til efterår.
Kig forbi BiBo, og hils på og smag den dejlige Fælledby Honning. Håber vi ses.”
Læs mere om bofællesskabet i Fælledby