Fælledby logo

Designet efter
landskabet

Naturen først

Da vi udskrev konkurrencen om at tegne helhedsplan for Fælledby, var det essentielt, at arkitekterne forstod, at Amager Fælleds natur skulle være det afgørende afsæt for bydelen.

Vinderforslaget fra Henning Larsen Architects trådte særligt frem ved, at den foreslåede bystruktur med de tre ikoniske små øer i Amager Fælleds grønne ocean, respekterer den eksisterende fælled, og maksimerer bydelens grønne arealer.

Læs mere om de tre øer

Naturen væver sig ind

Helhedsplanen viser et sammenhængende grønt bælte, der væver den nuværende natur ind mellem de tre nye nabolag.

Arkitekterne har bevidst ønsket at bruge fælledens eksisterende og iboende kvaliteter i Fælledby. Det leder os til Fælledbys andet princip.

Fælledby

Fælledby princip #2:
Arkitektur efter landskabet

#2 Arkitektur

Fælledbys arkitektur er designet efter det eksisterende landskab og ikke omvendt. Med udgangspunkt i områdets eksisterende flora og fauna indretter vi bygninger og byrum, så vi skaber gode levevilkår for både mennesker, planter og dyr. Her møder byen naturen på helt tæt hold.

Vi sætter en maksimal byggehøjde for de centrale bygninger i bykernen til 24 meter, og lader herfra bygningerne gradvist trappe ned mod fælleden.

Erling Thygesen, CEO for Fælledby P/S.

Tilbage til trærødderne

På mange måder vender vi tilbage til vores rødder, når vi nu bygger en hel bydel i træ. Træ er et af de ældste byggematerialer, vi har. Det har været brugt i tusinder af år.

Med den ihærdige brug af træ i skandinaviske byggeprojekter, fremhæver vi materialets unikke arkitektoniske kvaliteter, og kan bruge det på samme måde, som stål og beton tidligere har været anvendt.

Træet har et markant lavere klimaaftryk på miljøet, som vi hilser varmt velkommen.

Signe Kongebro, partner i Henning Larsen Architects

Læs mere om den urbane landsby på Amager Fælled

En skandinavisk bølge af træbyggeri

Et gennemgående greb for at mindske klimaaftrykket i Fælledbys arkitektur er at lade træ være det gennemgående byggemateriale. 

I de senere år har vi set en bevægelse mod mere træbyggeri i Skandinavien, som bidrager til at nedbringe byggeriets CO2-aftryk.

Ved at bygge en hel bydel 80 % i træ, skriver Danmark sig frem i, hvad The New Yorker omtaler som ”The Scandinavian Mass Timber Movement”. Fælledby bliver Danmarks første og største træbydel i nyere tid.

Træ som gennemgående materiale

I Fælledby bliver du mødt af en ny form for byggeri, hvor træ bliver gennemgående i de bærende konstruktioner, og skaber en glidende overgang til de grønne omgivelser på Fælleden.

Træfacader, grønne tage og genbrugsmaterialer vil pryde flere bygninger og byrum.

Kig ind i Fælledlab og se mere til materialer og få indblik i arkitekternes arbejde.

CO2-besparelse

Hvor mange procent tror du, at et træbyggeri potentielt kan spare i CO2-regnskabet over bygningens levetid sammenlignet med et typisk dansk byggeri i tegl, stål og beton?

Lokal naturrigdom

Hvis vi vil sikre naturbevarelsen, er det mere afgørende end nogensinde, at forholdet mellem byen og naturen bliver et både-og, frem for et enten-eller.

Fælledby er et seriøst bud på, hvordan vi kan skabe den sameksistens midt i København, hvor vi både bygger boliger og udvikler lokal naturrigdom samtidig.

Signe Kongebro, partner i Henning Larsen Architects

Læs mere om den urbane landsby på Amager Fælled

Naturtro facader og
grønne korridorer

Bygningernes facader bliver en varieret blanding af træ, sten, stål og tegl samt genbrugsmaterialer. Dertil kommer, at op mod 30 pct. af tagene bliver beklædt med enten beplantning eller med solceller.

De tre nabolag er forbundet af grønne korridorer fyldt med hjemmehørende planter og vegetation, der tillader det lokale dyreliv at strejfe frit.

Det har været vigtigt for os at designe en bydel, der hører til på Amager Fælled, og passer til området. Sømløst væver de tre nabolag sig ind i det naturlige landskab i masterplanen for det større Fælledby-samfund skabt af Henning Larsen Architects i samarbejde med MOE.

Rene linjer og ro

Sophie, gift med Mathias og lille Sofus, bor i et af de nye gårdhuse – Læs om alle os i Fælledby

Jeg elsker de rene linjer i husets design, og at de fleste elementer i vores hus er holdt i træ.

Det giver en ro, og minder mig om det træhus, min far lavede til min bror og mig i en trækrone i vores have.

Fordi vi bor i et af gårdhusene, har vi frit udsyn til både naturen og til hele karréen, og jeg synes, at det er super fedt med de mange forskellige designstile i Fælledby.

Det gør mit hus til mit og naboens hus til hans, og adskiller os, selvom vi bor dør om dør. Her kan vi vælge fællesskabet til og fra, og det passer godt til mig.”

Se de første karréer i Fælledby

Udsigten fra min altan

Vincent 32 år, arkitekt, beboer i Fælledby – Læs om alle os i Fælledby

Da jeg skulle vælge lejlighed i Fælledby, var jeg i tvivl, om jeg ville bo i et af de hippe kanthuse eller inderst i bykernen. Jeg valgte det sidste, da jeg er flyttet ind for at opleve visionerne i Fælledby.

Jeg er selv arkitekt, og vil gerne inspireres af arkitekturen i mit nabolag og opleve livet mellem bygningerne med naturen som blivende element. Det kan jeg nu sidde på min altan og betragte.

Læs mere om naturen i Fælledby

Vil du skrives op til en lejlighed i Fælledby?

Brug formularen herunder til at vise din interesse for opskrivning til en lejlighed i Fælledby. Så snart vi åbner op for udlejning, vil du høre fra os.

Vi informerer dig også løbende om udviklingen i byggeriet.

Interesse for opskrivning

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger, og afhængigt af din henvendelse, kan vi dele dine personoplysninger med vores samarbejdspartnere. Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du kan læse her: Privatlivspolitik for Fælledby.

Mød alle os i Fælledby