Fælledby logo

Fælledlab

Velkommen til Fælledlab

Hvad kan der opstå, når vi smelter et inspirerende showroom, et hårdtarbejdende projektkontor med en række dygtige eksperter og en lækker prøvebolig sammen?

Kan vi se det som et laboratorium på et byggefelt, der huser en ambitiøs grundtanke om at samle mennesker, der vil bygge, bo og leve sammen i en bydel med fokus på bæredygtighed?

Hvilke ideer kan fødes, når vi slår dørene op og inviterer dig på besøg sammen med kommende beboere, naboer, arkitekter fra hele verden, ingeniører, entreprenører, håndværkere, leverandører og biologer?

Det undersøger vi sammen i Fælledlab. Kommer du på besøg?

Som videnskaben

Når forskere og videnskabsmænd og -kvinder opstiller forsøg i laboratorier, er det ofte ud fra en nysgerrighed. De opstiller hypoteser, som de undersøger, for at blive klogere på en problemstilling. De udfører forsøg i praksis og dokumenterer resultaterne, så andre kan gentage forsøget og lave tests for på sigt at opnå en gyldighed.

Hvilke muligheder kan der opstå, når vi sammen gør vores ypperligste for at finde på løsninger, der understøtter vores grundtanke om, at Københavns nye biosfære bydel, Fælledby, på en og samme tid kan være ambitiøs på bæredygtighed, biodiversitet, æstetik og et godt sted at bo?

Fundamentet
Fælledlab er som den første bygning og den først anlagte grund i området med til at lægge fundamentet og udstikke retningen for hele bydelens udvikling. Her undersøger vi og samler alle de spændende løsninger i et mix af faggrupper og borgere, som er nysgerrige på fremtidens måde at udvikle byer på og bo sammen på.

For eksempel undersøger vi:
• Hvor meget CO2 der spares ved at bygge i træ eller genbrugsmaterialer fremfor beton?
• Hvordan vi beskytter den oprindelige natur på byggegrunden?
• Hvordan vi skaber nye levesteder for områdets dyr?
• Hvordan vi kan øge biodiversiteten?
• Hvordan vi kan styrke fællesskaber i nabolagene?

Sæt sanserne i spil
Vi har gjort os ekstra umage med at vælge materialer og løsninger til bydelen, der både har en målbar lav klima- og miljøpåvirkning og som bidrager med mærkbare æstetiske og sanselige kvaliteter til hverdagslivet.
I Fælledlab kan du og din familie gå på opdagelse. I kan røre, mærke og opleve materialer, planter og stemninger fra vores byggerier, byrum og bynatur. Ses vi?

Byens puls på
under 10 min

En bydel med plads til alle

Vi tester og udstiller

I Fælledlab tester og udstiller vi ikke blot bydelens materialer og løsninger. Fælledlab er også et laboratorium for udvikling og forskning, ligesom det er et laboratorium for det samarbejde og den dialog, som er afgørende for, at vi kommer i mål med visionen – at Fælledby bliver et sted, hvor vi skaber en bæredygtig hverdag, bor med byfællesskab og føler os hjemme i naturen.
Uanset, om du er nuværende eller kommende beboere, nabo, nysgerrig, samarbejdspartner, ung, politiker, tømrer, forsker, forbipasserende eller forbeholden, så er du velkommen i Fælledlab.
Vi er her indtil 2030.

Kom og mød os

Vi glæder os til at flytte ind i Fælledlab og for alvor begynde at se Fælledby vokse op omkring os. Så snart vi er klar til at åbne op for offentligheden, fortæller vi jer det i vores nyhedsbrev. Vær med, når vi inviterer til informationsaftener, familiedage, workshops, faglig inspiration og fejrer livet i Fælledlab.

Lad os inspirere af mølleren og snedkeren

Sonja, 41 år, beboer i Fælledby – Læs mere om alle os i Fælledby

Vil du skrives op til en lejlighed i Fælledby?

Brug formularen herunder for at skrive dig på interesselisten.

Du hører fra os vedr. salg og udlejning af boliger, og vi informerer dig om udviklingen af bydelen generelt.

Interesse for opskrivning

Når du kontakter os, behandler vi dine personoplysninger, og afhængigt af din henvendelse, kan vi dele dine personoplysninger med vores samarbejdspartnere. Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du kan læse her: Privatlivspolitik for Fælledby.

Mød alle os i Fælledby